Referencer

Velkomponeret, rørende og stærk foredrag, hvor tilhørerne kommer tæt på en personlig fortælling om at turde gå efter sine drømme på trods af handicap, der langt overstiger almindelige udfordringer. Lars insisterer på at være et menneske, der handlekraftigt tager sit eget liv på sig. Vi følger hans kamp og bestræbelser på mange fronter, og imponeres over hvor langt han er nået på en række områder. Han præsenterer os også for de mennesker, der har hjulpet ham til at lykkes og skubbet på, da hans tro på det kunne vakle.

Man går opløftet fra foredraget med inspiration til også selv at søge sine drømme og realisere sine mål.

Den Frie Lærerskole
Britt Stochholm, Hanne Kirk.

Den 14 september 2020 var 120 elever fra Høng efterskole og 44 medlemmer fra Familie og Samfund, Løve Herred/Gørlev samlet for at høre Lars Petersens foredrag om en ulykke, der gjorde, at han altid har set anderledes ud end de fleste andre. Jeg oplevede en mand, der til trods for et meget anderledes udseende og forskellige handicaps, slet ikke følte sig begrænset. Lars lagde ikke skjul på, at det skyldtes hans forældres ihærdighed og “skubben på” for at han skulle få et så normalt liv som muligt. Han blev ikke pakket ind i vat, men fik nærmest at vide, at alt kan lade sig gøre. Da Lars inden foredraget spurgte, om der var et klaver til rådighed, tænkte jeg, at han kan da ikke spille med de stumper fingre, der er tilbage, men jeg tog fejl. Tilhørerne blev “budt velkommen” med klavermusik. Om det så er badminton, roning, kajaksport, trompetspil, motorcykelkørsel og meget andet, så har Lars kæmpet “røven ud af bukserne” for at opnå det, han ville. Inden foredraget fik vi at vide af efterskolelærerne, at vi ikke skulle regne med, at eleverne blev hele aftenen, da de var trætte efter en lang dag, men sådan blev det ikke. De var utrolig lydhøre og blev til det sidste. Lars opfordrede til at stille spørgsmål, men sagde meget fornuftigt: Stil kun spørgsmål, I selv vil synes om at svare på. I pausen og efter foredraget var mange henne og stille spørgsmål. Lars er et bevis på at livet trods alt godt kan lykkes. En rigtig god aften hvor alle fik stof til eftertanke med hjem.

 

Familie og Samfund
Kirsten Adler Sørensen

Af og til møder man mennesker, der skubber verden i en lidt bedre retning. Sådan et menneske er Lars. Og sådan er Lars’ foredrag ”Hatten af, Lars.”
Et foredrag, der i den grad har noget på hjertet – og det taler ind i både unge og ældre hjerter. Især unge mennesker vil kunne spejle sig i Lars’ historie, blive smittet af hans ukuelige gå-på-mod og forhåbentlig tage foredragets livsvisdom med sig videre i livet.
Glæd dig til et foredrag, hvor latteren og alvoren går hånd i hånd på smukkeste vis.  

 

Sanne Brodersen
Gram Slot

At høre Lars’ foredrag er en stor inspiration og åbenbaring for mange. Foredraget for os til at stoppe op og overveje vores muligheder. Verden ligger for vores fødder, og vi skal turde træde ud. Her møder vi en mand der i den grad tør. Der i den grad tør være sårbar, stærk og tage en chance.  Det gav meget stof til eftertanke. Lars’ foredrag er helt igennem gribende og meget professionelt udført. Stor respekt for Lars, og mine absolut bedste anbefalinger. 

 

Simone Holm Bork
Lærer, Broby Efterskole

Lars holdt foredrag på Ranum Efterskole College. Det var et rørende foredrag om at ville, turde og om ikke at lade sig begrænse af de bump livet byder på. Lars havde en særlig evne gennem humor til at omfavne de unge og tage dem med på en rejse, hvor de gennem hans livshistorie fik muligheden for at perspektivere til deres eget liv. Man sidder til sidst med følelsen af, at verden er en åben legeplads, hvis man har modet til at turde, men en måske simpel ting som at tage hatten af er svært.  

Jeg tager hatten af for Lars og hans store inspiration og mod til at turde vise vores unge at med vilje og mod er der en vej.

 

 

Ann Charlotte
Lærer, Ranum Efterskole

Alexander

Elev – Svendborg Efterskole

Laurits

Elev – Svendborg Efterskole